Bæredygtig dannelse

På JG ønsker vi at danne bæredygtige, hele mennesker. Mennesker, der både passer på sig selv, så de kan leve et godt, langt og sundt liv, og som samtidig har viljen og passionen til at gøre en forskel og påvirke verden i en positiv retning. Derfor lancerer vi i skoleåret 2018/2019 to nye initiativer:

 

  • Frivillig undervisning i meditation og mindfulness: Vi tilbyder et 8 ugers kursus, hvor eleverne lærer om sindet, tanker og bevidsthed. Gennem øvelser i meditation og mindfulness opøves evnen til at koncentrere sig, føle ro og glæde i nuet. Dette kursus er for eleven, der ønsker redskaber til at styrke din koncentration og ro i timerne og opnå et øget mentalt velvære i hverdagen. Læs mere om kurset under Livet på JG.
  • Klima, miljø –og bæredygtighedsudvalg: Vi søger elever, der brænder for at gøre en forskel og som vil være med til at gøre JohannesGymnasiet til en grøn skole. Her kan eleverne få mulighed for selvstændigt at søsætte bæredygtige projekter og arbejde med FN’s 17 verdensmål. Det kunne være alt lige fra en vision om at gøre skolen CO2-neutral, sikre økologisk mad i kantinen eller arrangere en tøjbyttedag. Det er skolens overbevisning, at jo mere ansvar eleverne får til at tænke i nye bæredygtige baner, jo mere vokser de og vil have lysten til at gå ud og gøre en positiv forskel i verden.

De to initiativer er første skridt i retning mod en mere grøn profil, hvor bæredygtig dannelse kommer til at stå helt centralt på JohannesGymnasiet. Der vil derfor de næste år komme flere spændende og konkrete initiativer på banen, som skal medvirke til at danne bæredygtige, engagerede og visionære elever.