Akademiet for Talentfulde Unge

I sidste uge modtog 465 elever rundt om i landet et brev med den gode nyhed om, at de var optaget på ATU – Akademiet for Talentfulde Unge. Syv af dem går på JohannesGymnasiet: Mie Dalsgaard-Jensen, Julian Broadbery, Signe Beck, Signe Bock, Signe Skov, Julie Bernholm og Ama Yeboah (alle fra 1.z).

Alle er syv er meget spændte på at møde en masse nye mennesker og få et større netværk. De håber på at få udvidet deres horisont fagligt og blive inspireret til, hvad vej de skal gå, når der skal vælges videregående uddannelse og karriere. De ser også hele forløbet som en yderligere forberedelse til det akademiske liv.

Blandt de mange aktiviteter og arrangementer ser de især frem til besøg på de forskellige fakulteter og et indblik i de mange uddannelser.

Vi ønsker alle syv et stort tillykke med optagelsen og held og lykke!

Læs en pressemeddelelse fra ATU her