HF

2-ÅRIG HF PÅ JOHANNEGYMNASIET

hh

På JohannesGymnasiet udbyder vi nu en HF-uddannelse til dig, der ønsker et kort, seriøst forløb på to år.

Er du fagligt engageret, praktisk orienteret og har du lyst til at blive en del af et stærkt, socialt fællesskab i to år? Så er HF på JohannesGymnasiet noget for dig.

Hos os er HF nemlig en kombination af teori og praksis. Du arbejder med konkrete problemstillinger fra ”den virkelige verden”, og du vil undervejs i forløbet samarbejde med eksempelvis skoler, børnehaver, politi, sygehus/sundhedsvæsen, militær, kommune etc. – afhængigt af din fagpakke og dit interesseområde. Uddannelsen indeholder såkaldte praktik- og projektforløb, der gør dig klogere på karriereafklaring - herunder valg af fagpakke samt videre uddannelse.  Praktik- og projektforløbene består blandt andet af oplæg af studievejledere fra fx diverse erhvervsuddannelser, virksomhedsbesøg samt speeddating med studerende fra korte, mellemlange og videregående uddannelser. Vi tilbyder desuden praktik i egen grundskole og SFO, og eleverne kan også blive tilmeldt HF-praktik på Københavns Professionshøjskole

Første år på HF indledes med et introforløb samt en introtur for hele årgangen til et sted i Danmark. Her skaber du sociale relationer gennem faglige aktiviteter. På uddannelsens andet år skal du på studierejse til eksempelvis Nepal, Malawi eller Zanzibar. Rejsens omdrejningspunkt er innovation og bæredygtig udvikling. På JG er HF uddannelsen også opbygget således, at du undervejs får undervisning i og vejledning om gode studievaner (fx lektielæsning og notatteknik) og opgaveskrivning (fx litteratursøgning og metode).       

Det første år på HF modtager du undervisning i obligatoriske fag, så du kan blive klogere på i hvilken retning, du vil gå. På uddannelsens andet år vælger du en fagpakke, der peger i retning af en videregående uddannelse, som du brænder for.

JohannesGymnasiet udbyder to fagpakker: 

· HF Iværksætter: mediefag B og innovation C / Se opbygning for HF Iværksætter her

· HF Classic: samfundsfag B og psykologi C  / Se opbygning for HF Classic her

JohannesGymnasiet udbyder også den udvidede fagpakke (HF plus) til de elever, som ønsker at tage en vidergående uddannelse efter HF.    

HF-elever på JohannesGymnasiet kan se frem til:

· Et intensivt uddannelsesforløb med fokus på dig og dine interesser

· Høj faglighed og engagerede, nærværende undervisere

· Et stærkt, inspirerende ungdomsmiljø med nye venner på tværsaf HF og STX

· En hverdag fuld af sociale aktiviteter fx musical, fester, caféaftener og fodboldturneringer mm.

· Fokus på internationale relationer og studierejse på uddannelsens andet år 

Frist for optag på HF:

· Informationsaften om HF finder sted på JohannesGymnasiet torsdag den 9. januar kl. 18.00-20.00

· Ansøgningsfrist for en plads på HF er 1. marts 2020

· Optagelse sker via www.optagelse.dk

JohannesGymnasiet er privat, og HF-elever vil blive opkrævet skoleafgift - læs mere her.   

For yderligere information kontakt: Bente A. Christensen, rektor Tlf.: 38 74 20 66 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.