Naturvidenskab

studieretning-img

De naturvidenskabelige studieretninger er for dig, som gerne vil udforske verden, og som er eksperimentelt nysgerrig i forhold til teknologi og naturvidenskab. Du kan lide at opstille og afprøve modeller samt kombinere teori med praktiske forsøg. Du vil gerne udfordres med opgaver og projekter, som træner din logiske sans og abstrakte tænkning.

Måske drømmer du om at læse medicin, farmaci, datalogi, nanoscience, bioteknologi, til ingeniør eller sygeplejerske? Eller måske drømmer du om at blive den nye Niels Bohr, Albert Einstein, Stephen Hawkin, Elon Musk, Eske Willerslev, Marie Curie, Inge Lehmann, Dorthe Dahl-Jensen eller Anja Philip?
Med en naturvidenskabelig STX er mulighederne i hvert fald mange!

Hvad lærer jeg på de naturvidenskabelige studieretninger?

Du opnår indsigt i spændende og komplekse naturvidenskabelige problemstillinger – fx omhandlende nanoscience, bioteknologi, energiforskning og medicinalkemi. Naturvidenskab skal opleves i praksis, og du kan derfor forvente aktiviteter uden for undervisningslokalet. Vi har flere eksterne samarbejdspartnere, herunder: Rigshospitalet, Novo Nordisk, DTU, Lundbeck og LIFE.
På de naturvidenskabelige studieretninger bliver du rustet og opfordret til aktivt at gøre noget ved samtidens lokale og globale udfordringer. Destinationerne for studierejserne kan være mange - fx Kina, Island, Italien eller Frankrig.

For særligt interesserede elever har vi følgende ekstratilbud: Biotek Camps, Fusionsforskning på Jet Lab i England, konkurrencer og internationale olympiader i fysik og kemi.

Hvad kan jeg bruge min eksamen til?

De naturvidenskabelige studieretninger giver direkte adgang til alle uddannelser inden for naturvidenskab på universiteterne, CBS og DTU samt til sundhedsuddannelser som fx medicinstudiet.

SUPERSCIENCE / MAT A + FY A/B + KE A/B – Se studieretningens faglige opbygning her 

BIOTEK / MAT A + BioTek A + Fy B – Se studieretningens faglige opbygning her  

Er du i tvivl?

Er du i tvivl om, hvilken studieretning du skal vælge, så tag en snak med os.

Ring  til Marianne Gram på tlf.

38 74 20 66