Studierejser og udveksling

studietur-img

Kunne du tænke dig at prøve at gå i skole i hjertet af New York – midt på Manhattan? Eller at prøve, hvordan dagligdagen er for en indisk gymnasieelev i New Delhi?

Det får du mulighed for som elev på JohannesGymnasiet. Vi har partnerskoler i begge byer, som vi har udveksling med eller besøger på studierejser.

Studierejser og udveksling med højt fagligt niveau

Vores studierejser kan også gå til europæiske lande. Fælles for studie- og udvekslingsrejser på JohannesGymnasiet er, at de har et højt fagligt niveau, som styrker dit udbytte i de fag, der deltager i rejsen.

Store oplevelser og sociale kompetencer - "Det bliver ikke bedre"

Ud over det faglige udbytte ved en udvekslingsrejse får du også en stor oplevelse og nye sociale kompetencer, når du skal lære, hvad det vil sige at bo, leve og gå i skole i et fremmed land.

Vores rejser er noget, du vil huske - også efter gymnasiet. En elev, der har deltaget i en udveksling har sagt: "Man kommer til at kende hinanden på en helt anden måde, og man får en masse oplevelser sammen. Glæd jer, det bliver ikke bedre".

Hvornår er der udveksling og studierejser?

Vores udvekslingsrejser og studierejser finder normalt sted i 2.g. Genbesøg fra udvekslingsskolerne ligger normalt i 3.g. Men allerede i 1.g. er der en studierejse for hele årgangen:

1.g. studierejse - faglig udvikling og socialt sammenhold

Allerede i 1.g kommer du på den første studierejse. Alle elever på årgangen tager på en fælles studierejse til fx Tjekkiet. Her er der et spændende fagligt program, der samtidig styrker sammenholdet i klassen og på tværs af årgangen.

 

Tidligere rejser

I efteråret 2013 rejste 3.y til Mumbai og Delhi. Se en video fra deres rejse her: